Ideen

       


Ideen bag

iCirkel konceptet




Konceptet iCirklen, tager afsæt i egen praksis, inddrager teori og evidens,

samt forener kreativitetens og cirklens potentialer.




Kreativitetens potentiale:


Forskningen peger på, at det at udføre noget kunstnerisk/kreativt kan forøge blodtilførslen til hjernen og herved kan der opnås en tilstand af årvågenhed, fokusering og samtidig kropslig ro, en tilstand lignende den som opnås ved meditation. "Art" kan påvirke både det mentale og fysiske helbred, og fremmer et liv i trivsel, konkluderes det i WHO rapport 2019. Craft psykologien peger yderligere på at når "håndværk" udføres via håndens arbejde skabes der basis for trivsel og sundhed. Derudover har vi fra gammel tid anvendt kunsten som formidlingsform, som en katalysator for kommunikation når ordene ikke fandtes eller ikke var dækkende eller tilstrækkelige. Via de gamle hulemalerier har vi bl.a. fået indsigt i stenalderens historie, familieberetninger, kirkens fortællinger og anden visdom.





Cirklens potentiale:


Cirklen udgør en form der på naturlig vis skaber basis for mulig samling, deling, koncentration og centrering. Vi har bl.a. set cirkelformen anvendt ved gamle gravhøje, romerske arenaer og andre samlingspladser, men også i naturen og i vores nutidige hverdagsliv.

Hinduistiske og buddhistiske munke har en lang tradition for i bl.a meditations øjemed, at anvender Mandalategninger hvori cirklen sammen med symmetriske figurer, mønstre og religiøse symboler indgår. Det kreative arbejde beroliger sindet, styrker  koncentrationen og giver mulighed for fordybelse. Jung, schweizisk psykiater, har ligeledes haft øje for denne effekt og han praktiserede selv dagligt at udtrykke sig kreativt i en cirkel, som en slags bevidning af nuet eller en form for dagsbogs notat.